Hånd
Smerter i håndled og fingre er almindelig kendt. Skader på fingre og hænder kan opstå i forbindelse med fald, hvor man ofte tager fra med hånden.
Vi er meget afhængige af vores hænder og deres finmotorik til dagligdags aktiviteter. Skader på fingre, hånd eller håndled kan derfor være vigtige at få behandlet hurtigt, så der ikke opstår yderligere komplikationer. Skaderne kan være:
-
Brud
-
Forstuvet håndled
-
Forstuvet fingre
Gener og smerter omkring håndled, hånd eller fingre kan opstå på baggrund af andre årsager end direkte fysiske skader. De kan bl.a. skyldes overbelastning som følge af pludselig øgning af aktivitetsniveau, f.eks. i forbindelse med nyt arbejde, hobby eller sport. De mest almindelige gener og smerter i hånd og håndled ses i forbindelse med:
-
Seneskedehindebetændelse
-
Karpaltunnelsyndrom
-
Slidgigt (Artrose)
-
Hvide fingre (Raynauds syndrom)
Disse gener behandles ofte lokalt i selve hånden, men der kan også være andre årsager. Generne kan stamme fra eller hænge sammen med andre områder som f.eks. albue, skulder og nakke. Det er endvidere ligeså vigtigt at kigge på andre faktorer i forbindelse med finger- eller håndledssmerter for at komme frem til en effektiv behandlingsstrategi, for at reducere og fjerne oplevelsen af smerte. Her er det bl.a. vigtigt at kigge på:
-
Sensitivt nervevæv
-
Psykiske faktorer
-
Sociale faktorer
-
Overbevisninger
-
Erfaringer